Hvis din pårørende har et handicap, som nødvendiggør pleje i hjemmet i op til seks måneder, eller hvis din pårørende er uafvendeligt døende med en forventet kort levetid, har du ret til plejevederlag. Hvis du er i arbejde, har du ret til plejeorlov (uanset om du er offentligt eller privat ansat). Plejevederlaget er en kompensation for dit løntab – og hvis din arbejdsgiver vælger at fortsætte med at udbetale dig løn, vil plejevederlaget tilfalde arbejdsgiveren. Læs om reglerne for plejeorlov og satserne for plejevederlag på www.borger.dk og mere detaljeret på www.sundhed.dk.